At få styr på livet et meget sandsynligt noget de fleste mennesker i større eller mindre grad ønsker sig. Dog er det på sin vis et lidt bredt og nærmest udefinerbart begreb. At få styr på livet kan både henvise til sin karriere, sit hjem, sit privatliv, sit parforhold eller noget helt andet. Måske kræver det, at man skiller sig af nogle af de negative ting der fylder. Det kan være et arbejdspres eller et bekendtskab, der bidrager negativt fremfor positivt. Man kan opleve rodløshed og tvivl i alle aldre og på flere forskellige stadier i livet. Mange yngre mennesker mærker et pres om at fuldføre en uddannelse, få sig et godt job, en skøn partner, søde børn og et pænt hjem. Alt sammen normer som samfundet traditionen tro har malet i årevis. Opnår man ikke disse ting indenfor den normerede tid, kan man let blive ramt af en følelse af ikke at have ordentligt styr på sit liv. Også økonomiske udfordringer kan skabe denne utryghed og modløshed omkring sit fremtidige liv. At få styr på livet handler i virkeligheden mest af alt om at finde ro i sig selv og den måde man har valgt at leve sit liv på. I nedenstående giver vi en række gode råd til at få mere orden på livet.
Disse redskaber kan hjælpe dig til at få mere styr på dit liv
At have styr på livet handler ofte om at klargøre sin håb og visioner. Køb dig derfor med fordel en notesbog, gerne en hvis design og farve inspirerer og tiltaler dig. Spørg så dig selv om hvor du ønsker at se dig selv om bare 2 år. Noter det ned og mind dig selv om det én gang i måneden. Et andet redskab er at mærke efter på daglig basis, mærk efter hvad eller hvem der gør dig glad, hvem der inspirere dig og modsat hvem eller hvad der dræner dig og gør dig i dårligt humør. Jo skarpere man bliver på sine egne følelser, jo bedre bliver man til at tilføje og sortere fra. Andre gange kan simpel struktur og planlægning også vise sig at være en stor hjælp. Køb dig en kalender eller brug den elektronisk på din smartphone, at skrive sine aftaler ned kan tit skabe mere ro i sindet og hjælpe et større overskud på vej.