Når vinterkulden banker på døren, er det fantastisk at sidde under et tæppe i stuen og varme sig med en kop the i hænderne. Mange danskere forbinder vinteren med indendørs hygge og bløde striktrøjer, men for nogle er vintermånederne en helt anden sag. Når mængden af sollys og varme falder støt, gør humøret ligeså for disse mennesker. Mister du gnisten, og føler du dig nedtrykt, når mængden af dagslys falder? Oplever du voldsomme humørsvingninger, og har du mest af alt lyst til at bure dig inde i hjemmets trygge rammer? Hvis du kan svare ”ja” til disse, så kan det skyldes, at du er en af dem, der hvert år rammes af en vinterdepression.

Heldigvis er det ikke umuligt at forebygge en vinterdepression, så vintermånederne bliver lettere at komme i gennem. Først og fremmest gælder de almindelige sundhedsråd. Du skal sørge for at spise en kost, der både er sund, varieret og rig på vitaminer, og så skal du dyrke motion hver dag. Sund kost og daglig motion har nemlig en gavnlig virkning på helbred og den generelle velværdsfølelse i kroppen og i sindet. En vinterdepression hæmmer immunforsvaret, så du lettere rammes af sygdom. Derfor er det vigtigt, at du gennem kost og træning hjælper kroppen med at holde immunforsvaret i top.

undgaa vinter depression gode raad

Terapi forebygger effektivt

Lysterapi er for nogle en ganske effektiv løsning til at forebygge en vinterdepression. Ganske enkelt går det ud på, at du dagligt sidder foran en speciallavet lyskilde, der giver en bestemt mængde lys. Disse lyskilder fås i forskellige størrelser og intensiteter. Selvom der er tale om kunstigt lys, så snyder det hjernen til at tro, at du befinder dig i solbelyste omgivelser. Dermed øges serotoninniveauet i hjernen, og det giver et bedre og mere stabilt humør. Lysterapi har desuden også en nyttig effekt i forbindelse med din døgnrytme, så du får den mængde søvn, din krop og dit sind har behov for.

Hvis du oplever, at en vinterdepression gør det meget svært at være social og udføre dagens praktiske opgaver, så bør du søge professionel behandling. Mange betegner en vinterdepression som et personligt nederlag. Derfor er det vigtigt, at du fortæller dig selv, at det ikke er sandt. Kognitiv terapi kan give dig nogle værktøjer, der klæder dig på til selv at standse vinterdepressionens indtog, får den tager ordentligt fat. I modsætning til lysterapi, så er kognitiv terapi langtidssigtet, og du på sigt kan holde vinterdepressionen fra døren.